Referat af Ordinær Generalforsamling Fredag den 25. marts 2011 kl. 18.30 på Rørvig Centeret.
Formanden Jens Falck bød velkommen og man mindedes med 1 minuts stilhed Ernst F. Larsen der døde den 15. juni 2010.
Dagsorden:
Valg af dirigent
Valg af 3 stemmetællere
Formandens beretning
Godkendelse af det reviderede regnskab
Indkomne forslag
Valg af formand
Valg af medlemmer til bestyrelsen
Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter
Valg til brugerrådet (2 år)
Eventuelt
Punkt 1. Hans Lundgreen blev valgt som dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
Punkt 2. Eva Berlin, Konny Falck og Frede Andersen blev valgt som stemmetæller.
Punkt 3. Formanden aflagde beretning og omtalte årets arrangementer i og udenfor huset gennem 2010. (Beretningen vedlægges referatet).
Efter formandens beretning gav Steen Bruun en orientering om Bruger- og Havnerådets arbejde.
Punkt 4. Regnskabet blev gennemgået af Gersemi og blev uden bemærkninger efterfølgende godkendt.
Punkt 5. Ingen forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.
Punkt 6. Formanden er valgt for 2 år og er derfor først på valg i 2012.
Punkt 7. På valg var Sten Larsen, der blev genvalgt og "Sofa" Finn der ikke ønskede valg. Steen Bruun blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem.
Punkt 8. Sten Berlin (1. suppl.) og Bjarne Hansen (2.suppl.) blev begge genvalgt som bestyrelsessuppleanter.
Punkt 9. Lotte Jensen og Hanne Ebbesen blev genvalgt.
Som revisorsuppleanter blev valgt Lene Haakonsen (1. suppl.) og Carsten Bruun (2.suppl.).
Punkt 10. Steen Bruun blev genvalgt.
Punkt 11. Flere havde ordet under punktet eventuelt, hvor man bl.a. diskuterede den manglende tilslutning til efterårsfesten. Nogle mente at det kunne være prisniveauet, andre den sene hjemtransport. Opfordring til at medlemmerne kommer med forslag til henholdsvis sommertur som efterårsfest. Forslag kan sendes til formanden eller lægges i forslagskassen i Lauget. Ligeledes bedes medlemmerne komme med ønsker til bestyrelsen om havnens fremtid, som Steen Bruun eventuelt kan fremføre i brugerrådet.
Det blev besluttet at kun hovedpunkterne i regnskabet fremover oplæses, da regnskabet allerede inden generalforsamlingen er medlemmerne bekendt.
Efter generalforsamlingen blev der serveret sildemadder og skipperlabskovs. Ref./ba
